Familieudflugter

Om udflugter

Forside
Gæstebog
Om denne side
Links
Rejser
Far på tur
Om udflugter
Pakkeliste med babyer
Pakkeliste med børn
Regnvejr
Alder
Svømmehaller og badelande
Danmark dagudflugter
Danmark med overnatning
Sverige dagudflugter
Sverige med overnatning
Sverige katalogbutikker
Tyskland med overnatning
Små steder
Søgeord

Udflugter er i denne sammenhæng maraton udflugter, hvor man tager af sted om morgenen og kommer hjem sent på eftermiddagen eller hen under aften.

En lille tur omkring den lokale sø i en time eller to tæller ikke i denne sammenhæng.

De første udflugter er de sværeste, for hvordan gør man og hvad skal man tage med? Se pakkelister andetsteds.

Specielt når man står med en lille ny baby første gang og skal af sted kan det hele synes komplet uoverskueligt, men det er altså bare at pakke og se at komme af sted.

Tredje eller fjerde gang man tager af sted er man langt mere sikker og cool.

Hvis der har været en periode hvor man ikke har været af sted, kommer denne tvivl op i igen, men så skal man blot atter se at komme af sted.

Hav en pakket taske eller pusletaske stående klar, så man er sikker på, at det hele er der og at det er hurtigt at komme af sted.

Køb en lille køletaske til når det kun er en enkelt voksen og børnene der er af sted og en stor køletaske til hele familien.

Køb fryseelementer og hav dem altid liggende i fryseren.

Smør madpakker aftenen i forvejen, så der ikke skal bruges tid på dette om morgenen.

Saftevand har jeg i gamle saftevandsflasker. Flaskerne skiftes så ud løbende efterhånden som nye flasker tømmes. Jeg skriver navn på dem med en vandfast tusch.

Som oftest tager jeg de offentlige transportmidler og ikke vores bil. Dette giver god tid og nogle andre oplevelser med børnene.

En barnevogn er en dejlig ting og jeg kommer til at savne at have den med. Man smider bare det hele op i den og så af sted.

Hvis man er vant til det, kan man nemt have et barn på 3 år og et barn på 5 år sovende i en og samme almindelige barnevogn. De skal bare lægges rigtigt.

Køb en wirelås til barnevognen, så kan den låses fast alle steder. Køb en lås med kode, da det er langt det nemmeste.

Køb en gåsele, hvis du har et meget aktivt barn der ikke vil sidde i barnevognen. Brug selen de steder, hvor barnet bare ikke må løbe væk som ude i trafikken og andre steder. Der er flere voksne der har været efter mig på grund af gåselen, men som jeg så siger, alternativet ville være at vi ingen steder tog. En anden fordel er også, at et barn der får lov til at røre sig meget er gladere, sundere og sover bedre.

Familieudflugter
Hold Shift nede for at starte links i et nyt browserbillede.
Copyright Søren Olsen